Hesselager Fodbold vil være DBU Børneklub.
Ved at forpligte sig til at blive DBU Børneklub, viser Hesselager Fodbold tydeligt at de har intentioner om at bidrage til Danmark skal have "Verdens bedste børnefodbold".
Med udgangspunkt i FN's Børnerettigheder skabes et børnesyn der sikrer frie rammer for klubbens børn og unge. Her kan alle være sig selv, alle har lige meget ret til fodbold og fokus fjernes fra resultater og målscorer.
Med en sådan satsning kommer også en stor arbejdsbyrde, hvor klubben forpligter sig til at tilbyde mere end "bare" god børnetræning. Her er øget fokus på bl.a. samarbejde med skoler og nye initiativer omkring klubben og de enkelte hold, for at sikre en høj trivsel og en stor udnyttelse af klubben faciliteter. Vi er i klubben klar til at håndtere denne opgave med bl.a. rekruttering af flere frivillige kræfter, men forventer ikke at det bliver nemt. Vi føler vi SKAL sikre et rummeligt og trygt miljø, for vores medlemmer.
Læs mere om DBU BØRNEKLUB på DBU FYN's HJEMMESIDE.